Siger man vækstlagsteater, forbinder de fleste det nok med
smalt, eksperimenterende teater. Eller med teater der spilles af
og for unge i 20´erne – og handler om de selvsamme unge –
parforhold, kærlighed, køn, identitet eller fremtiden som voksen…
Men sådan behøver det ikke at være. I de senere år har vækstlagsteatret
knopskudt med bredere, mere favnende og ”voksne”
forestillinger. Det kan være humoristiske og selvironiske forestillinger
med et imødekommende formsprog og med temaer,
der har budskaber til både unge og ældre. Et godt eksempel er
gruppen Anden og Mågens ”Krøniker fra havet”.

Peter Rafn Dahm

AM