HØR MIG
Alle hellige slægter
Odin opsøger den gamle vølve.
Ikke for at herske.
Men for at forstå et problem.
For at høre det, der ikke længere bliver sagt højt. Et nordisk digt, som runger dybt i vores fælles kulturarv.
Fra en tid, hvor vi var mere afsondret fra verden og vores tankegods mindre præget af hurtige nyhedsstrømme og kapitaliseret kultur.
Om det var bedre eller værre må du selv afgøre.
Hvordan angriber man en oldgammel tekst, hvis mundtlige ophav stammer fra oldtidens tåger?
Et digt som blev nedskrevet længe efter dem som levede dens forestillingsverden var borte.
Et digt som helt givet har været fortalt mundtligt og ændret form over flere generationer og måske har startet et helt andet sted end den overlevering vi kender i dag.
Det har ikke været enkelt, fordi hvert blad man vender i digtet rummer mange dimensioner og henvisninger.
Anden og Mågen har igennem 6 år arbejdet kontinuerligt med den nordiske mytologi og dykket længere og længere ned i Mimers brønd af visdom og historier. Derfor er vi nu gået ombord i det store epos om verdens skabelse og ragnarok.
Vølven taler om verden, som den var.
Om verden, som den er.
Og om verden, som den skal blive.
Hendes ord er ikke svar, men syner.
Ikke forklaringer, men varsler.
I det oprindelige digt er det vølven som udsiger hele teksten. Dertil indeholder teksten en hel del henvisninger til andre dele af mytologien.
Ofte er det via såkaldte “kendinger”, som kræver at læseren/tilhøreren allerede er bekendt med disse.
Når man fx siger “Sifs hår”, ville tilhøreren vide at det betød “guld”, da Sifs hår er lavet af guld. Det kan et moderne publikum ikke på samme måde vide.
I vores version er Odin hovedfortælleren. Han er den, som her har noget på spil.
For at nå visdommen må Odin rejse.
Rejsen går gennem de ni verdener på et skib, der ikke sejler på vand alene.
Dets mast er Yggdrasil
Verdenstræet
Dets kraft bærer skibet mellem det sete og det usete.
Vølvens Spådom er en fortælling i ord, krop, lyd og musik.
Et møde mellem fortælling, dukker og musik.
Publikum sidder som del af skibet – tæt på tovværket, runerne og de gamle tegn.
Tæt på rejsen.
Forbered dig på at blive en del af den.
Vikingernes verden bliver ofte misforstået.
Bag økser og skjolde fandtes et dybt åndeligt landskab – præget af skæbne, ansvar og erkendelsen af, at intet liv står alene.
Ordets magt, som skaber af verden og verdens forståelser, har helt sikkert været meget mere present end vi går og bilder os ind.
Vi ved i dag, at vores formødre og fædre har været animister. Animisme er kort fortalt et verdensbillede, hvor alt tilskrives at have en sjæl, hvor tiden går i ring og hvor sjælerejse er muligt. Dette ville være shamanen, som havde adgang til dette. Hos vikingerne var det formentlig vølven, som var shamanen.
En evne som ofte var forbeholdt kvinderne, men som Odin tillærte sig.
Vølvens spådom er den ældste stemme, vi har bevaret fra dette verdensbillede.
Og netop derfor er den svær at høre. Vi skylder meget af overleveringen til en kristen munk, som valgte at skrive legenderne ned.
Denne munk hed Snorre.
Uden hans medvirken, var vores oldtidskultur formentligt mere tabt end den allerede er.
Men samtidig har hans kristne blik på mytologien også (mis)farvet mange elementer.
Vi prøver med denne forestilling, kunstnerisk at læne os op af nyere forskning og de analyser, som frigør den nordiske religion fra kristendommens tolkninger.
Om vores mission lykkes, må publikum vurdere.
Vølven er i vores udgave en dukke. Valget er taget for bedre at kunne lege med billedet af den mytologiske vølv og gøre hende til noget andet end et menneske, som vågner og fortæller om hendes syner. Hun er et symbol, som vækkes til live. At huske er at vide. Og måske er det netop nu, vi igen må lytte til hvor vi kommer fra og hvilken kurs vi sætter sammen i en usikker verden. Tak fordi du har købt billet og deltager i rejsen sammen med os.
Vølvens Spådom er en af vores største satsninger – også økonomisk. Som et lille teater arbejder vi med få midler og har bevidst holdt billetprisen lav for at gøre forestillingen tilgængelig. Det betyder desværre, at produktionen ikke løber rundt af sig selv. Hvis du har lyst og mulighed for at støtte teatret med et ekstra bidrag, vil det gøre en stor forskel – både for denne forestilling og for vores arbejde fremover.
Velkommen ombord!
Medvirkende
Vølvens Stemme og 1. Dukkefører
Charlotte K. A. Rasmussen
Odin
Martin Kragballe A. Rasmussen
Musik
Casper Handberg
August Mittelstrass
Vølvens 2. stemme, 2. dukkefører
Cecilie K. Steenberg
Vølvens øvrige stemmer
Sarah Greve-Krommes
Regitze Møller Christoffersen
Sofie Poulsen
Caroline Thorsgaard Andersen
Instruktion
Sofie Poulsen
Manuskript
Frit efter nordisk mytologi.
Især har Thøger Larsens udgave fra 1924 dannet grundlag for indspilning og udvikling.
Alle kendte danske udgaver af Vølvens spådom har tjent til kunstnerisk inspiration.
Lys
Kenneth Skytte
Lydafvikling
Tobias Freese
Lyddesign, -komposition & -produktion
Casper Handberg
Kostumer
Cecilie K. Steenberg
Plakat, program & anden artwork
Casper Handberg
Produktionsleder
Martin Kragballe A. Rasmussen
Rekvisitter
Anden & Mågen
Dukkemager
Anne Sofie Lund Frydendahl
Forestillingen er støttet af DATS
Særlige mennesker og steder som har inspireret os:
Henning Kure “I begyndelsen var skriget”
Podcasten “Vølven spådom” med Carsten Cederholm
Diverse foredrag af Rune Hjarnø Rasmusen
Nationalmuseets udstilling om Vølven.
Plus et væld af andre!
Tak til alle jer som har hjulpet og støttet os.